Barndomstraumer og traumer hos børn: Årsager, Konsekvenser og Tegn

Barndommen er en afgørende fase i menneskets udvikling, hvor fundamentet for vores personlighed og adfærd skabes og dannes. Desværre oplever mange børn traumatiske begivenheder, der kan have langvarige konsekvenser for deres mentale og følelsesmæssige velbefindende. Denne artikel vil udforske forståelsen af barndomstraumer ved at se på årsager, konsekvenser og tegn på traumer i barndommen.

Årsager til Barndomstraumer

  1. Vold i hjemmet: Børn, der er vidner til eller ofre for fysisk, psykisk eller seksuel vold i hjemmet, lider ofte af barndomstraumer. Dette kan have en dybtgående indvirkning på deres selvværd og adfærd på både kort og lang sigt.

  2. Forsømmelse: Mangel på grundlæggende omsorg, kærlighed og opmærksomhed fra forældre eller omsorgspersoner kan føre til følelsesmæssige traumer hos børn. Forsømmelse kan tage mange former, herunder fødevaremangel, manglende sundhedspleje og utilstrækkelig tilsyn og omsorg.

  3. Skilsmisse eller tab: En skilsmisse eller tab af en forælder kan være en traumatisk begivenhed for et barn. Ændringer i familiestruktur og følelsesmæssig ustabilitet kan påvirke børns følelsesmæssige sundhed.

  4. Misbrug af alkohol eller stoffer i hjemmet: Børn, der vokser op i hjem, hvor der er alkohol- eller stofmisbrug, udsættes ofte for traumatiske situationer. Dette kan føre til følelsesmæssig og fysisk skade samt forstyrret udvikling.

Konsekvenser af Barndomstraumer

  1. Psykiske sundhedsproblemer: Barndomstraumer er en af de primære risikofaktorer for udvikling af psykiske lidelser som depression, angst og posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

  2. Vanskeligheder i relationer: Traumatiserede børn kan have svært ved at etablere sunde relationer som voksne. De kan have tillidsproblemer og have svært ved at udtrykke følelser.

  3. Fysisk sundhed: Traumer i barndommen er knyttet til en øget risiko for sundhedsproblemer som hjerte-kar-sygdomme, fedme og diabetes senere i livet.

  4. Selvværd og selvtillid: Barndomstraumer kan underminere børns selvværd og selvtillid. Dette kan føre til en negativ selvopfattelse og manglende tro på egne evner.

Tegn på Barndomstraumer

  1. Pludselige humørsvingninger: Børn, der har oplevet traumer, kan have uforudsigelige og intense humørsvingninger.

  2. Isolation og tilbagetrækning: Traumatiserede børn kan trække sig væk fra sociale interaktioner og isolere sig selv.

  3. Angst og frygt: Hyppig angst, frygt og mareridt kan være tegn på traumer i barndommen.

  4. Ukontrolleret adfærd: Aggressivitet, selvskade eller stærk impulsiv adfærd kan forekomme som reaktion på traumer.

  5. Problemer med tillid: Børn, der har været traumatiseret, kan have svært ved at stole på andre og udvikle sunde relationer.

Listen ovenover er ikke udtømmende, og det er vigtigt altid at kontakte og søge vejledning hos en professionel, hvis man er bekymret for, at ens barn er traumatiseret. Forståelsen af barndomstraumer er dog afgørende for at kunne hjælpe traumatiserede børn med at komme sig. Det er vigtigt at være opmærksom på årsagerne til traumer, de potentielle konsekvenser og tegnene på traumer for at kunne tilbyde støtte, terapi og behandling i tide. Med den rigtige hjælp kan man hjælpe traumatiserede børn med at bygge en sundere og mere lys fremtid, og selvom man er traumatiseret er der alligevel gode muligheder for at trives og udvikle sig med den rigtige hjælp og støtte.

Hvad er Emotionel Intelligens (EQ) - og vigtigheden af dette hos forældre og i forældreskabet

Forældreskabet er en af de mest givende, men også udfordrende roller i livet. At opdrage og forme et barn til en sund og glad voksen kræver mere end blot praktiske færdigheder og materielle ting. En af de afgørende komponenter for et succesfuldt forældreskab er emotionel intelligens.

Hvad er Emotionel Intelligens?

Emotionel intelligens (EQ) refererer til evnen til at forstå, styre og udtrykke ens egne følelser samt forstå og håndtere følelserne hos andre. Det består af flere komponenter, herunder selvbevidsthed, selvregulering, empati og sociale færdigheder.

Hvordan påvirker Emotionel Intelligens Forældreskab?

Emotionel intelligens spiller en afgørende rolle i forældreskabet på flere måder:

  1. Bedre kommunikation: Forældre med høj EQ er bedre til at kommunikere med deres børn. De kan udtrykke sig klart, forstå børnenes følelser og skabe et åbent rum for dialog.

  2. Empati: At forstå og anerkende ens børns følelser er afgørende for at opbygge tillid og stærke bånd. Forældre med høj EQ kan bedre sætte sig i deres børns sted og reagere med empati.

  3. Konfliktløsning: Konflikter er uundgåelige i familielivet. Forældre med høj EQ har en større evne til at løse konflikter fredeligt og undgå skadelige konfrontationer.

  4. Selvregulering: Forældre med en stærk følelsesmæssig intelligens er bedre i stand til at kontrollere deres egne impulsive reaktioner, hvilket skaber et mere stabilt og sikkert miljø for børnene.

  5. Rollemodel: Forældre er de første og vigtigste rollemodeller for deres børn. Når forældre udviser høj EQ, lærer børnene værdifulde livsfærdigheder i at håndtere følelser.

Hvordan Kan Forældre Udvikle Deres Emotionelle Intelligens?

  1. Selvrefleksion: Forældre bør begynde med at undersøge deres egne følelsesmæssige reaktioner og arbejde på at forstå dem bedre.

  2. Empati-træning og udvikling af mentaliseringsevne: Aktivt arbejde med at forstå og anerkende børnenes følelser kan forbedre empatien og mentaliseringen hos forældre.

  3. Konflikthåndtering: Lære konstruktive måder at løse konflikter på, herunder aktiv lytning og kompromis.

  4. Sæt tid af til forældre-barn tid: At skabe tid til kvalitetsinteraktioner med børnene giver mulighed for at praktisere EQ-færdigheder.

Emotionel intelligens er afgørende for et vellykket forældreskab. Det hjælper forældre med at skabe stærke bånd med deres børn, lærer dem vigtige følelsesmæssige færdigheder og opbygger et sundt og positivt familiemiljø. At investere tid og energi i udviklingen af ​​emotionel intelligens er en værdifuld investering i både forældrenes og børnenes fremtidige trivsel og udvikling.

Hvornår er man gode nok forældre?

Nogle forældre kan til tider blive i tvivl om, hvorvidt de er “gode nok” forældre overfor deres børn. Andre gange er der forældre, som skal have lavet en forældrekompetenceundersøgelse, som er optaget af at vide, hvornår man er “god nok” til at kunne varetage omsorgen for sit barn. 

“Den gode nok forælder” er et udtryk, der er opfundet af den britiske psykoanalytiker Donald Winnicott for at beskrive det niveau af omsorg, der er nødvendigt for et barns sunde emotionelle og psykologiske udvikling. Ideen bag dette begreb er, at forældre ikke behøver at være perfekte for at give deres børn den kærlighed, støtte og omsorg, de har brug for. Winnicott mente i stedet, at det er mere vigtigt for forældre at være opmærksomme på barnets behov, reagere på deres følelser og adfærd og være i stand til at tilbyde et konsistent og støttende miljø, hvor barnet kan vokse og udvikle sig.

Ifølge Winnicott indebærer god nok omsorg evnen til at tilbyde barnet et støttende og omsorgsfuldt rum, hvor barnet kan føle sig trygt og sikkert. Dette omsorgsmiljø kendetegnes ved forælderens evne til at være opmærksom på barnets behov, tilbyde trøst og opmuntring, når barnet er ked af det, og tilbyde en følelse af struktur og konsistens i barnets liv.

Der findes ingen faste regler for, hvornår man er en "god nok" forældre, da dette afhænger af mange forskellige faktorer. Derfor er det også vigtigt at huske, at alle forældre gør deres bedste for at tage vare på deres børn på den bedste måde, de kan.

Det er normalt at have tvivl om, om man er en god nok forældre, og det er ikke altid let at være forældre. Derfor er det også vigtigt at huske, at det er okay at søge hjælp og støtte, hvis man føler, at man har brug for det.

Når man er forældre, er det vigtigt at huske, at der ikke er én "rigtig" måde at være forældre på. Der findes mange forskellige måder at tage vare på sine børn på, og det er vigtigt at finde den løsning, der passer bedst til ens familie.

Der er dog alligevel nogle holdepunkter, som man kan gøre sig opmærksom på i sit forældreskab:

  1. At give børnene kærlighed og omsorg: Det er vigtigt at give børnene kærlighed og omsorg og at være der for dem, når de har brug for det.

  2. At give børnene tryghed og stabilitet: Det er vigtigt at give børnene tryghed og stabilitet ved at oprette faste rutiner og ved at være en stabil og troværdig voksen for dem.

  3. At stimulere børnene: Det er vigtigt for børnene både at blive stimuleret socialt og følelsesmæssigt, så de mødes i deres udviklingsbehov og derigennem opbygger kompetencer til at indgå i relationer og håndtere deres følelser på relevant vis. 

  4. At give børnene grænser og struktur: Det er vigtigt at give børnene grænser og struktur, så de ved, hvad der forventes af dem, og så de føler sig sikre og trygge.

  5. At lytte til og respektere børnene: Det er vigtigt at lytte til og respektere børnene og deres følelser og behov.

  6. At være en god rollemodel: Det er vigtigt at være en god rollemodel for børnene ved at vise, at man respekterer andre mennesker og værdsætter de mennesker, man er sammen med.

Alt i alt er begrebet “god nok forælder” et vigtigt begreb, da det fremhæver betydningen af et støttende og omsorgsfuldt miljø for et barns sunde udvikling og velvære. Nogle forældre kan af forskellige årsager have behov for hjælp og støtte til deres forældreskab fx via et familiebehandlingsforløb. Du kan læse mere om det ved at klikke her. 

Sådan forbereder du dit barn på en børnepsykologisk undersøgelse

Hvis dit barn skal gennemgå en børnepsykologisk undersøgelse, kan der være mange spørgsmål, som dukker op både hos dig som forældre eller hos barnet selv. Det kan være vanskeligt at svare på alle spørgsmål selv, og samtidigt kan det også være svært at forklare dit barn, hvorfor det er vigtigt at indgå i en psykologisk undersøgelse. Der kan også være stor forskel på, hvordan dit barn skal forberedes alt afhængigt af dit barns alder eller modenhed. Her er dog en række tips og tricks til, hvordan du kan hjælpe dit barn til at skulle indgå i en børnepsykologisk undersøgelse.

Forberedelse

Hvis du selv har nogle spørgsmål, så kan det være en god idé at stille dem til psykologen, inden du fortæller dit barn om den børnepsykologiske undersøgelse. Så er du godt forberedt på at kunne svare dit barn. Der kan altid dukke spørgsmål op fra dit barn alligevel. Det kan være, at du ikke er forberedt, og dermed ikke kan svare på dem - vær rolig omkring det og svar så godt som du kan. Du kan også sige til dit barn, at I sammen kan spørge psykologen, hvis du selv er i tvivl. Vær ikke bange for at tale med dit om, at han eller hun skal til psykolog. Husk både dig selv og barnet på, at vi allesammen oplever tidspunkter i vores liv, hvor vi har brug for hjælp fra andre - og at det er helt normalt.

For nogle børn kan det føles overvældende eller uoverskueligt at skulle indgå i en børnepsykologisk undersøgelse med en fremmed person. Det kan fx være udfordrende at skulle ind og tale med en fremmed omkring det, som måske er svært i ens liv. Hjælp dit barn med at gøre det tryg ved fx at:

  • Vise dit barn et billede af psykologen fra hjemmesiden og tal om billedet sammen.

  • Forklar dit barn, hvad en psykolog kan bruges til. Man kan fx finde på metaforer, såsom at en psykolog er en “følelsesdoktor”, som ligesom en læge i stedet hjælper børn med deres følelser.

  • Forklar dit barn, at du allerede har mødt psykologen, og at psykologen virker flink.

  • Forklar dit barn, at det udover samtaler med psykologen også skal spille nogle sjove spil.

  • Forklar dit barn, at I som forældre også skal tale med psykologen. Fx om dengang barnet var baby eller gik i vuggestue.

Brug belønning

Det kan også være nødvendigt at belønne eller anerkende dit barn ekstra meget for at kunne motivere ham eller hende til at indgå i den børnepsykologiske undersøgelse. Når dit barn får ros og belønning aktiveres produktionen af hormonet dopamin, hvilket betyder, at barnet får en positiv følelse indeni. Det er godt at forberede dit barn på, at der er en belønning efter samtalerne med psykologen. Det er vigtigt, at dit barn også får den belønning, som han eller hun er stillet i udsigt, da dit barn ellers vil risikere at blive endnu sværere at motivere til næste gang. Du kan fx belønne dit barn ved at:

  • Give dit barn fri fra skole efter den børnepsykologiske undersøgelse med psykologen

  • Give dit barn lov til at vælge, hvad I skal spise til aftensmad

  • Give dit barn slik, is eller sodavand efter samtalerne

  • Give dit barn ekstra anerkendelse i form af ros samt kys og kram.

Der findes mange måder, du kan belønne dit barn på. Du har sikkert en masse gode idéer til selv, hvad dit barn kunne ønske sig. Du kan også spørge dit barn eller lade dit barn vælge mellem to ting, som du har bestemt på forhånd. 

Jeg håber, at du har fået svar på nogle af dine spørgsmål til, hvordan du kan forberede dit barn. Jeg ser i hvert fald frem til at møde dit barn. 

Hvis du er interesseret, kan du også læse nærmere om, hvad en børnepsykologisk undersøgelse typisk består af ved at klikke her.

Betydning af tilknytning for udvikling af psykiske vanskeligheder

Ideen om, at kvaliteten eller organiseringen af tilknytning i den tidlige spædbarnsalder og barndom kan have implikationer på barnets senere udvikling og trivsel samt mentale sundhed, er et af tilknytningsteoriens mest velkendte områder. Vi ved i dag, at særlige typer af tilknytningsmønster kan have alvorlige konsekvenser for barnets fremtidige udvikling af psykopatologi. Undersøgelser peger fx på, at børn med et utrygt- og/ desorganiseret tilknytningsmønster har forhøjet risiko for at udvikle vanskeligheder, der kan komme til udtryk ved det, som vi kalder eksternaliserende symptomer. Eksternaliserende symptomer kan fx udtrykke sig ved, at barnet fremstår med nedsat impulskontrol, udadreagerende adfærd og antisocial adfærd. Børns tilknytningsvanskeligheder kan også komme til udtryk som internaliserende symptomer, såsom fx angst og depression. Ofte ser man endvidere at børn med tilknytningsvanskeligheder er i højere risiko for at udvikle adfærdsproblemer, og at disse problemer hos barnet ofte forværres jo ældre barnet bliver.

Hvorfor er dette vigtigt? Jamen, det fortæller os, at graden af omsorg, stimulering samt støtte og tilknytning mellem barnet og forældrene i de tidlige år spiller en stor og vigtig rolle for barnets udvikling eller fejludvikling. Barnets relationelle miljø lægger således et fundament for barnets fremtid allerede i den helt tidlige alder, og vi ved i dag at spædbørns tilknytningsmønster er en vigtig prædiktor for barnets senere socio-emotionelle og kognitive udvikling eller fejludvikling. Derfor bør der altid være fokus på tidlig indsats ift. børn i familier, hvor der allerede er udviklet eller hvor der er en risiko for udvikling af tilknytningsvanskeligheder.

Et program som specifikt er udviklet til at fremme en god og tryg tilknytning mellem barn og omsorgsperson er behandlingsmetoden The Circle of Security (COS). Metoden er oprindeligt udviklet i USA i slutningen af 1990’erne og er siden blevet videreudviklet i flere forskellige versioner blandt andet i udgaven COS Parenting (COS-P), hvilket jeg også er uddannet som behandler i. Du kan læse mere om COS-P programmet på Socialstyrelsens hjemmeside her.

Jeg laver også tilknytningsundersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser, som bl.a. har til formål at undersøge tilknytningen mellem barnet og dets omsorgspersoner. Det kan du læse mere om her.

Samvær for traumatiserede børn

Har forældre ret til samvær med deres børn, hvis de har udsat dem for traumer såsom vold, overgreb, omsorgssvigt el.? Det kan det opleves, at retten siger ja til.

I disse sager argumenteres der ofte fra forældrenes perspektiv, at det gode samvær kan virke reparerende for de traumer som barnet har oplevet. 

Det kan omvendt argumenteres, at barnet ikke bør have samvær med forældrene, fordi det destabiliserer barnets funktion. Desuden bringer traumepåmindelsen i samværet barnet uden for tolerancevinduet, hvilket resulterer i, at barnet reagerer med voldsom uro, søvnproblemer, adfærdsvanskeligheder etc. både inden og efter samværet – noget som fx plejefamilier oplever som en stor udfordring.

Der er nemlig en markant risiko for re-traumatisering hos barnet ved samvær i vanrøgtssager. Men hvad gør man så når der lovgivningsmæssigt peges på, at der skal være samvær mellem forældrene og barnet?

En dygtig norsk kollega peger på at der principielt bør skelnes mellem ”juridisk samvær” og ”behandlingssamvær”, hvor der i stedet for klassisk samvær fastsættes møder mellem barnet og forældrene i en terapeutisk kontekst som en sikring mod re-traumatisering.

Jeg vil anbefale alle, som arbejder med dette felt at læse nedenstående artikel:

https://psykologtidsskriftet.no/debatt/2019/07/vurdering-av-samvaer-traumatiserte-barn?sfns=mo


Hvad skal det egentligt hedde? Forældrekompetence? Eller?

Forældrekompetence er et begreb, som til alle tider har været vanskeligt at definere, og som gennem årene har været igennem en del debat både i Danmark og i andre dele af verden. I en artikelrække i PsykologNyt fra 1997 debatteres såvel terminologi som indhold og ansvars/rollefordeling, når det kommer til definitionen, forståelsen og undersøgelsen af forældrefunktion. I de nævnte artikler benyttes begreber som forældreevne, forældrekompetence, omsorgskompetence, forældreressource og familieundersøgelse (Leonhardt & Thorn, 1997; Madsen, 1997; Meinild, 1997; Pallesgård & Larsen, 1997; Rasborg, 1997; Rothe, 1997; Schwartz, 1997; Surland & Nielsen, 1997a, 1997b). Et kig på terminologien i dagens Danmark anno 2019 vidner stadig om en vis form for begrebsusikkerhed i definitionen.

Man kan argumentere for at forældrekompetence aldrig kan blive et dækkende begreb, da det ikke udelukkende er forældrene, der er genstand for undersøgelsen. Det er ligeledes barnet og den relation og det samspil som udspiller sig og udvikler sig mellem dem. Vurdering af forældrekompetence kan derfor aldrig blive en objektiv sandhed. På den ene side eksisterer der ikke en ensartet standard, som kan måles og sammenlignes (Budd, 2005), og på den anden side kan en vurdering af forældrekompetence ikke med sikkerhed forudse fremtidig adfærd (Wolf & Peregoy, 2003).

I vurderingen af forældrekompetenceundersøgelsen skal fokus ikke være på familiens optimale funktionsniveau, men i forhold til om familien kan fungere på et tilstrækkeligt niveau til at sikre barnet adgang til den nødvendige omsorg og trivsel (Schacht, 2011). Winnicot beskriver ”den gode nok” forælder, som en forælder der aktivt tilpasser sig barnets behov (Winnicott, 1987). I forståelsen af hvad der er godt nok, er det relevant at benytte sig af et teoretisk grundlag med fokus på det multi-komplekse system, som barn og forælder er en del af og som gensidigt påvirker hinanden. Med andre ord handler det ikke om, at give familien en deskriptiv diagnose, men at forstå familien i en proces uanfægtet, hvad man kalder undersøgelsen (Schacht, 2011). En forældrekompetenceundersøgelse kan i bedste fald være medvirkende til at beskrive forældrenes funktionsniveau som forældre i henhold til et eller flere børn. Den kan give en forklaring på mulige årsager til problematisk adfærd eller mangelfuld omsorg og eventuelle udviklingspotentialer. Den kan hjælpe til at identificere de personspecifikke eller de kontekstuelle faktorer som kan give forklaring på den problematiske adfærd og udviklingsmæssige udfordringer i relation til forældrenes funktionsniveau. Ikke mindst kan den medvirke til at anbefale støtteforanstaltninger til gavn for forældrene og barnets udviklingsmuligheder (Budd, 2005). Dermed bliver det mindre relevant, hvad man kalder undersøgelsen, og mere relevant, hvilket opdrag undersøgelsen foranlediges på. Det er derfor yderst vigtigt, at man som opdragsgiver (sagsbehandler på sagen) gør sig bevidst om, hvad man ønsker at undersøgelsen skal kunne vise. Hvis det skulle have interesse kan du læse mere om det gode opdrag her.